| Netic hoster Danmarks første elektronisk valg |
| Torsdag, 05. marts 2009 09:34 |
|
Det er første gang, at der i Danmark holdes et bindende valg via internettet som supplement til den egentlige afstemning til menighedsrådsvalget 2008. Det er IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet og Kirkeministeriet, som sammen har udarbejdet det elektroniske afstemningssystem. I perioden fra tirsdag 21. okt. til fredag 31. oktober 2008 kunne vælgere, der havde en elektronisk signatur, for første gang i Danmark stemme til et bindende valg via Internettet.
Forud for valgets igangsættelse var eValgportalen, som lå på den fællesoffentlige hjemmeside Borger.dk, og som er udviklet i et samarbejde med IT- og Telestyrelsen, blevet underkastet en IT-sikkerhedsrevision af statsautoriserede revisor Pricewaterhouse Coopers.
Netic blev valgt som hosting partner i projektet og bidrog med fuldt redundant hosting setup og under særdeles skærpet bevågenhed, blev valget gennemført med fuld tilgængelighed og uden tekniske problemer.
Forud for valget var der et langt udviklingsforløb, hvor Netic støttede projektet med rådgivning om sikkerhed, scalerbarhed, infrastruktur og arkitektur.
"Vi er stolte over at være valgt til at gennemføre denne historiske milepæl", udtaler Karsten Thygesen, Teknisk direktør i Netic A/S. "Det er en blåstempling af os som hostingpartner, at vi blev godkendte af IT revisorerne Pricewaterhouse Coopers og fik gennemført valget med fuld tilgængelighed og uden tekniske problemer."
Netic samarbejder stadig med bl.a. IT- og Telestyrelsen og hoster en lang række større projekter for både det offentlige og for private virksomheder. |
