Modernisering af software-infrastruktur: En problemfri overgang til cloud-baserede løsninger

Back

Kunde

Kamstrup

År

2024

Om Kamstrup

Kamstrup er verdens førende producent af systemløsninger til intelligent energi- og vandmåling. Med en kombination af intelligente målere og avanceret software til vandforsyningssektoren, muliggør Kamstrups løsninger bl.a. identifikation af lækager, overvågning af distruktionsnet og reduktion af uafregnet vand.

Om projektet

For at fastholde sin markedsledende position og leve op til egen ambition om at “revolutionere forsyningen af rent vand og energi gennem intelligente løsninger”, igangsatte Kamstrup en modernisering af sin softwareplatform. Herigennem ønskede de bl.a. at øge innovationshastigheden, forbedre løsningernes skalerbarhed og sikre mulighed for levering på flere slutbrugerdevices.

Som en del af moderniseringen ønskede Kamstrup sig en ny platform til drift af deres applikationer. Platformen skulle sikre, at Kamstrup tilbyder den bedste og hurtigste levering af services inden for vandløsninger. Løsningen involverede Netics Contain som fully managed service.

Contain er Netics egenudviklede applikationsplatform, baseret på Kubernetes. Den er designet til at levere en omfattende og sikker infrastruktur, og den understøtter skalering af containere og hardware, ressourcestyring, prioritering af workloads og isolering af applikationer.

image
image
Vi var egentlig gået i gang med at bygge vores egen Kubernetes-platform, da vi indså, at det var en bedre løsning at købe en ‘færdig pakke’. Her fandt vi frem til Netic, der, allerede på vores første møde, tilbød en fully managed service, vi ikke kunne sige nej til. De tilbød os en løsning, hvor de bygger applikationsplatformen og varetager opdatering og vedligehold ud fra vores ønsker og behov. Samtidig er der tilføjet en ekstra dimension i form af øget sikkerhed, deployment og kontrol. Det er dejligt at vide, at Netic leverer og holder styr på det hele.

Torben Duvald Prang

Global Head of Operations & Engineering

Et samarbejde i flere spor

Kamstrup ville finde en partner, der kunne understøtte deres forretningsmodel og samtidig levere moderne og fremtidssikret software. Valget faldt på Trifork og deres dataplatform, Cheetah.

Dataplatformen fra Trifork er således en vital komponent i Kamstrups samlede setup, som understøtter udviklerne i at processere (realtids-) streaming af data, storage af data og data governance i et enterprise-orienteret setup.

Takket være komponenten fra Trifork og Netics Cloud Stack har Kamstrup ikke alene sparet en masse ressourcer. De har også fået accelereret udviklingen, så deres setup nu er blevet mere fleksibelt, hurtigere og sikrere. Dermed er det også blevet muligt for Kamstrup at tilbyde hurtigere levering af nye innovationer i fremtiden, hvormed de lettere kan opfylde kundernes behov.

image
Netic og Trifork understøtter på bedste vis vores nye setup. Endda med hurtigere igangsætning, end vi havde troet muligt. Den løsning, vi har fået, passer fuldstændig ind i vores måde at arbejde på, og vi skal ikke bekymre os om noget. I stedet kan vi bruge vores ressourcer på andre værdiskabende opgaver.

Torben Duvald Prang

Global Head of Operations & Engineering

Platform i Public Cloud

Kamstrup ønskede ikke vendor-lock-in i deres setup. Derimod ønskede de en public-cloud-model, der giver dem fuld datakontrol hvad angår både drift og hosting. Da Kamstrup samtidig opererer med kritisk infrastruktur, var det altafgørende for dem at få en løsning, hvor data håndteres sikkert, jf. ISO 27000-standarderne.

Kamstrups nye platformsløsning ligger i Public Cloud hos Azure. Valget faldt på Azure for at kunne imødekomme kundernes datakrav, bl.a. hvad angår GDPR og datasikkerhed.

Platformsløsningen kan nemt deployes i lande, hvor der findes Azure-datacentre (datacenterregioner). Da Azure-datacentre findes i mange lande, er det let for Kamstrup at imødekomme kundekrav om “local hosting” af data, hvor dette er aktuelt. Således har Kamstrup allerede løsningen kørende flere steder i verden, bl.a. i USA.

image
Deployment af løsningen i USA er rigtig vigtig for os, da det er et af vores vigtigste vækstmarkeder. Nu kan vi deploye løsningen i de lande, hvor kunderne kræver “lokal hosting” - stadig med samme sikkerhed, stabilitet og fleksibilitet som vi har været vant til. Dermed kan vi appellere til en større målgruppe. Det er kæmpestort.

Torben Duvald Prang

Global Head of Operations & Engineering

En komplet løsning med flere fordele

Takket være Netic og Trifork, har Kamstrup samlet set fået en platformsløsning, der til fulde løser deres behov.

Med det nye setup opnår Kamstrup bl.a.:

  • Optimeret sikkerhed og ydeevne i deres applikationer.
  • Skalerbarhed - også i større skala.
  • Mindre ressourceforbrug.
  • Øget stabilitet og udviklingshastighed.
  • Bedre styring og observerbarhed.
  • Mulighed for at levere produkter globalt.
  • Viden og erfaringer til fremtidigt brug.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere?